På denne blog får du indblik i hvordan jeg sammen med klienterne går ind i deres sind, hukommelsen, erindringerne, de kropslige symptomer og underbevidstheden.
Samtidig vil jeg minde om, at jeg har tavshedspligt og fortrolighed over for mine klienter. Navne og køn er opdigtet og ændret af respekt for deres privatliv.
De klienter du møder på bloggen er klienter som har indvilliget i at jeg ved hjælp af hypno-analyse dykker dybere ind i deres neurotiske symptomer, vaner og mønstre, negative symptomer og kroniske tilstande. Vi bearbejder og arbejder med disse indtryk, indtil de opnår den indsigt og oplysning, som de har brug for, for at komme videre ud af deres fastlåsthed og hæmmende adfærd.
Ved hjælp af hypnoseterapien går vi ind i de dybereliggende lagrede minder, også de falske minder, som er fyldt med huller og fejl, da de gennem tiden er omskrevet igen og igen på grund af påvirkninger, overbevisninger og forestillingsevnen.
Det er almindeligt kendt fra forskere gennem tiden at dine erindringer, som også bliver påvirket af de traumer du bliver udsat for, egentligt ikke “husker” fortiden, men mere frygter fremtiden. Derfor er det så svært at “leve i nutiden”, fordi hukommelsen faktisk allerede nu, i dette sekund forudser de farer, der lurer i fremtiden, ud fra de tidligere erfaringer fra (fortiden), som vi “mener” vi har med os.
Men, det er noget der bliver forsket i hele tiden og hvis jeg skal citere fra en artikel på internettet tilbage fra 2016, som jeg stadig finder interessant, som er skrevet af den journalistiske chef på https://ing.dk/ (Ingeniøren), Thomas Djursingen, så kan det måske give dig en forklaring på hvordan du kan vælge at anskue hukommelsen, erindringer, ægte og falske minder.
Og årsagen til at jeg skriver, kan vælge at anskue det, er fordi, at du, uanset hvem du er, altid bør afstemme om det du hører, ser, sanser og fornemmer passer overens med din egen overbevisning, og altid huske at holde jordforbindelsen, især når andre vil påvirke dig.
Vi påvirker alle hinanden, hele tiden og alle vegne, via de sociale medier og personlig kontakt. Derfor er det også vigtigt at være kritisk i din tilgang, og søge oplysninger, når der er noget du undrer dig over.
Citat fra artiklen: Selv dine klareste minder er fulde af fejl
“Læge og professor Kjeld Fredens fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Han ser hukommelse som ‘et arbejdende værksted’ med mange ansatte med vidt forskellige kompetencer, der skal samarbejde. »Værkstedets råstof er erfaring, men kvaliteten i hukommelsen er ikke viden, men forståelse,« siger han.
Den vigtige hukommelse er nemlig den, der efterlader sig de dybeste spor. Den, som er oplevet – og nogle minder er så stærke, at de giver en følelse af at rejse i tid. Det er dem, som forskerne kalder erindringer. Men selv om de står knivskarpt for de fleste af os, så snyder og bedrager de.”
Og lad os så komme i gang med bloggen.
Storytelling fra mine klienters hverdag!
Marts 2023
Var det operationen værd?
Et spørgsmål jeg stillede “kvinden som havde gennemgået en fedmeoperation i 2022.”
“Jaaaaa, det var det hele værd.”
Men inden du læser hele citatet, vil jeg starte med at dele hendes historie.
Jeg vil vende tilbage til den dag, vi mødtes og gik en tur.
Fordi jeg ved, at mange andre også stiller spørgsmålet, var det operationen værd?
Hvorfor ikke bare tage dig sammen? Tabe dig?
I denne situation var jeg nysgerrig. Jeg havde hørt, at denne kvinde stod over for en maveoperation, og jeg ville med på hendes rejse. Så jeg tog telefonen og ringede hende op.
– Har du en terapeut?
Det havde hun ikke. Hun havde været 3 år om at tage beslutningen og havde sparet op. Fordi det offentlige ikke ville tage hende. Hun var ikke tyk nok. Så hun havde sparet op, og nu var tiden endelig kommet. Hun havde fået en dato i september og var klar. Vi mødtes 14 dage før operationen.
Walk and talk kaldte vi det!
Her kunne hun bare lade ordene strømme frit, og det gjorde hun også. Hun åbnede op om alle sine forsøg på at tabe sig, de endeløse slankekure og henvisninger fra internettet samt alle de omgange, hun havde fundet en personlig træner.
Men det endte altid på samme måde. Når hun nåede et vægttab på 12 kg., så stoppede det.
Det fik mig til at undre mig. Hvorfor præcis 12 kg.? Hvorfor kunne hun ikke tabe sig mere, når hendes ønske var at komme længere ned?
Jeg foreslog en regression med hypnose for at dykke dybere ned i det. Hun var nysgerrig, så vi besluttede os for at gå videre med det!
Vi startede terapien i hendes trygge omgivelser derhjemme. Vi vidste ikke, hvor mange sessioner der ville være nødvendige, men det vigtigste var at hjælpe hende på hendes rejse.
Og kunne dette også være sket for en mand? Ja, det vil jeg mene.
Hvorfor ikke, mænd døjer også med overvægt!
Du vil nu blive indviet i en klientcase om en kvindes rejse gennem vægttab efter en fedmeoperation
Du vil få indsigt i forskellen på to operationsmetoder: Gastic Bypass og Gastric Sleeve, om dumping syndrome og spøgelsesfedt, og hvilke forandringer denne rejse indebar for kvinden.
Det var ikke et tilbud, hun havde fået af hospitalet.
Det gjorde mig nysgerrig.
Hvorfor får folk, der vælger et privat hospital, eller endda dem, der får operationen gennem det offentlige system, ikke tilbudt terapi både før og efter operationen?
Det er en operation, der ændrer livet fra den ene dag til den anden.
Så jeg blev glad, da hun takkede ja til terapien. Og gik med til, at jeg studerede, observerede og skrev ned, og til at dele hendes rejse med andre, dig!
Vi startede i august 2022, og hendes rejse er stadig ikke slut. Her i 2024 arbejder hun stadig med sig selv og sit nye liv.
Mit håb er, at du som læser, uanset om du er pårørende, selv oplever overvægt, er min kollega eller bare er nysgerrig på emnet, vil opleve indsigt, du kan bruge fremadrettet. Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis der er noget, du gerne vil have uddybet. Du kan skrive til e-mail: tina@nurby.dk
Tilbage til kvinden. Hendes kamp var intens.
Hun havde kæmpet med overvægt i mange år, hvilket påvirkede hendes livskvalitet betydeligt både fysisk og mentalt.
Hun følte sig fanget i sin egen krop, dømt til et liv fyldt med begrænsninger og sundhedsmæssige risici. Hun havde prøvet utallige diæter og træningsprogrammer uden varige resultater, hvilket forstærkede hendes følelse af nederlag og manglende kontrol over sin vægt.
Den gentagne fiasko førte til overspisning og trøstespisning som en måde at håndtere sine følelser på. Men under terapien kom der en dybere erindring frem, en oplevelse fra hendes tidlige barndom, som hun ikke huskede eller havde glemt detaljerne omkring.
Gennem hypnose og regression blev hun ført tilbage til en tid, hvor hun var syg som barn. Det var en overraskelse for hende, men det blev et vendepunkt, der hjalp hende med at forstå tankerne og følelserne bag overspisningen.
Vi arbejdede med hendes oplevelser, bekymringer og tanker før og efter operationen, hendes overvægt og gentagne diætkure.
Hun havde oplevet en blanding af håb og frygt efter operationen. På den ene side var der spændingen ved at tage det første skridt mod et sundere liv og en lavere vægt. På den anden side opstod der angst for, hvad der ventede hende, både fysisk og mentalt.
Den umiddelbare postoperative periode var udfordrende, da kroppen skulle tilpasse sig de ændringer, der var sket. Hun oplevede fysiske og mentale udfordringer samt ændringer i sit sociale liv og relationer.
Vi arbejdede hårdt med at hjælpe hende gennem de forskellige faser, og langsomt begyndte hun at se resultaterne. Hun tabte de kilo, hun havde drømt om, og begyndte at planlægge den hudoperation, der skulle til for at for at fjerne overskydende hud efter vægttabet. Det betød, at hun skulle ned på en særlig vægt, og det betød også, at hun måtte fortsætte sit mål.
Det har været en lang og udfordrende rejse for hende, men hun har været vedholdende og har haft støtte fra både professionelle og venner og familie.
Den historie, jeg nu deler med dig, viser, at rejsen gennem vægttab efter en fedmeoperation er en individuel rejse, der kræver støtte, tålmodighed og vedholdenhed. Det er vigtigt at have adgang til professionel hjælp og støtte fra venner og familie undervejs for at håndtere de udfordringer, der måtte opstå, og opnå ens mål om et sundere liv.
Her bringer jeg et uddrag af det terapiforløb, hun gennemgik, og kommer med fakta om Gastric Bypass og Gastric Sleeve, dumping og spøgelsesfedt, også kaldet phantom fat syndrome på engelsk.
Hun havde kæmpet med overvægt i årevis, og det havde haft en betydelig indvirkning på hendes livskvalitet, både fysisk og mentalt. Hun havde følt sig fanget i sin egen krop, følt sig dømt til et liv fyldt med begrænsninger og sundhedsmæssige risici, og hun havde forsøgt adskillige diæter og træningsprogrammer uden varige resultater, hvilket havde forstærket hendes følelse af nederlag og manglende kontrol over sin vægt. Disse gentagne mislykkede forsøg havde både ført til overspisning og trøstespisning som en måde at håndtere hendes følelser som skam, utilstrækkelighed og tristhed. Hun var landet en i en ond spiral og vidste ikke længere, hvordan hun skulle komme videre.
Overspisningen havde dybere rødder, og for hende kom der en oplevelse frem fra hendes tidlige barndom, som hun ikke vidste, huskede eller havde glemt. Det kom som et chok for hende, da hun gennem hypnose og regression blev ført tilbage i tiden. Den dag oplevede hun noget i sin fortid og i sit sind, som hun ikke anede eksisterede. Og det fik hende til at indse, at fedmen havde en årsag, en dybereliggende årsag, som var dannet allerede langt tilbage tiden, og som skulle vise sig at blive vendepunktet til, at hun nu kunne komme længere ned i vægt.
Hypnoseregression
Vi startede med at gå tilbage i tiden, og hele tiden var hun med. Vi gik tilbage til det tidspunkt, hvor hun ikke var tyk, eller havde følelsen af ikke at være tyk. Vi kom tilbage i hendes teenageår, et tidspunkt i hendes voksne liv, lige inden hun fandt sin mand, og vi kom endnu længere tilbage til en episode i hendes barndomshjem, hvor hun sad og spise med mor og far og søster. Hun oplevede, at hun gemte kartofler i munden og gemte dem i servietten og senere spyttede dem ud i toilettet. Hun hadede kartofler. Det gjorde hun stadig. Hun var vel omkring 8-10 år, mente hun selv. Hun kom endnu længere tilbage. Helt tilbage til da hun var syg. Hun var 1½ år ca. Det var det, hun oplevede. Hun havde feber, ville ikke spise. Hun blev indlagt. Mor og far måtte ikke være der, men en bedsteforælder kom på besøg en gang imellem. De proppede kartofler i munden på hende, sygeplejerne, når hun ikke ville spise. Hun skulle spise. Men hun ville ikke, hun var ikke sulten.
Efter hypnosen talte vi om hendes oplevelse. Hun huskede ikke, at hun havde været syg. Vi aftalte, at hun skulle tale med sin mor om det.
Næste session:
Hun havde talt med sin mor, og det viste sig, at hun havde været syg, så syg, at hun var blevet indlagt, og at de ikke måtte være der. Det måtte man ikke som forældre, så hun var blevet madet af hospitalspersonalet, men det var svært, hun ville ikke spise. Men hvis hun ikke spiste, så ville hun dø.
Hun kom i tanke om, hvor meget det irriterede hende, når hun besøgte sin mor, selv i dag, hvor hun var voksen. Mor lagde mad på hendes tallerken, hun fik ikke selv lov. Mor sørgede for, at hun spiste, selv den dag i dag. Men hun var voksen, og det gjorde, at hun stadig følte sig som en lille pige. Vi talte om, at mor måske også havde en frygt i sig, en angst, som måske ikke var bearbejdet. Mor havde måske stadig en frygt for, at hun kunne dø, hvis hun blev for tynd. Hun blev pludselig opmærksom på de 12 kg. Mon det kunne skyldes en indre frygt for at dø. Hvis jeg taber mig mere end 12 kg. Så dør jeg? Vi talte om muligheden og talte om, at det her kunne være vendepunktet for, at vægten nu kunne gå længere ned. Hun behøvede ikke længere være bange for at dø. Fortiden kunne hun nu slippe. Og mor skulle ikke længere have lov til at fylde mad på hendes tallerken. Nu var det tid til at sige fra!
3 session – spejløvelse
Hun har haft en snak med søster, mor, mand og børn, og vægten er kommet ned under 12 kg. Den går stadig stødt nedad.
Det går godt!
Træningen går også godt, og vi øver spejlbillede. Hun ser stadig en tyk kvinde deri. Spejl øves med at sige pæne ord til sig selv. Gå i byen for at købe nyt tøj, vænne sig til en ny størrelse. Begynde at sælge sit tøj, give det væk.
Og vægten sættes helt væk. Den har hun ikke længere brug for. Før terapi og operation gik hun på en vægt hver eneste dag også i træningscentret, og det har taget tid at sætte den væk. Den var svær. Men med øvelse så lykkedes det. Familien hjælper også til.
Om terapien alene kunne have brudt den onde cirkel, kan vi aldrig få svar på, da hun midt i terapien gennemgik fedmeoperationen ved navn Gastic Bypass.
Forskellen mellem Gastric Bypass og Gastric Sleeve:
Gastric Bypass og Gastric Sleeve er to forskellige kirurgiske procedurer, der bruges til at hjælpe personer med at tabe sig ved at begrænse mængden af mad, de kan spise, samt absorptionen af næringsstoffer. Her er nogle af de primære forskelle på de to:
- Gastric Bypass: Denne operation indebærer opdeling af maven i en lille øvre del og en større nederste del. Den øvre del af maven forbindes derefter direkte til tyndtarmen, hvilket begrænser mængden af mad, der kan spises, samt absorptionen af kalorier.
- Gastric Sleeve: Denne operation indebærer fjernelse af omkring 80 % af maven, hvilket reducerer dens størrelse til en smal rørformet struktur. Dette begrænser mængden af mad, der kan spises på én gang, og reducerer dermed kalorieindtaget.
Begge operationer kan føre til betydeligt vægttab og forbedringer i sundheden, men de har forskellige fordele og risici, som en person og dennes læge vil overveje, før de vælger den mest hensigtsmæssige procedure. Kvinden valgte Gastic Bypass, fordi hun ikke ønskede en fjernelse af 80 % af maven.
Hendes operation foregik i september 2022 kort efter, vi havde startet terapien
Operationen indebar opdelingen af hendes mave i en lille øvre del og en større nederste del. Den øvre del af maven blev forbandt direkte til tyndtarmen, hvilket begrænsede mængden af mad, hun kunne spise, samt absorptionen af kalorier, og hendes indtag af mad blev derfor væsensligt mindre i tiden derefter.
Kiloene raslede af, og hun gennemgik den forandring, hun havde ønsket i så mange år.
Men hun oplevede hurtigt en blanding af håb og frygt. På den ene side var der spændingen ved at have taget det første skridt mod et sundere liv og en lavere vægt. På den anden side opstod der angst for, hvad der ventede hende efter operationen, både fysisk og mentalt.
Den umiddelbare postoperative periode var udfordrende, da kroppen skulle tilpasse sig de ændringer, der var sket. Hun fik fysiske ubehag såsom smerter, kvalme og fordøjelsesproblemer.
Vi aftalte, at hun skulle holde tæt kontakt med sygeplejerske og diætist og stille alle de spørgsmål, der måtte opstå, så hun kunne føle sig tryg.
Og de mentale udfordringer var der også, da hun nu også skulle genoverveje sit forhold til mad, håndtere følelsen af tabet af en “ven” (maden som trøst), og navigere i sociale situationer, hvor mad er en central del, samt håndtere relationerne til familie, venner og omgangskreds, som også udfordrede hende, nu hvor hun begyndte at tabe sig. For ikke at tale om udseendet, som ændrede sig i takt med, at hun tabte sig. Hun skulle til at skifte garderoben ud, skifte tøjstørrelse i takt med vægttabet og vænne sig til en ”ny kvinde” i spejlet.
Alt det arbejdede vi med i terapien, og det gik op og ned. Hun var i forvejen en, der trænede mange gange om ugen, så det blev sat på pause i de perioder, hvor kroppen ikke magtede det på grund af problemer med fordøjelse og indtag af mad samt dumping, som også skete midt i forløbet.
Heldigvis havde både hun, jeg og sygeplejersken fokus på det, og da det skete første gang, fik hun endnu en tur i sofaen. Vi gik ind og talte direkte med hendes tarm. Og den fortalte hende, at den var forskrækket over den store forvandling. Den gav udtryk for, at det ville tage tid. At hun skulle have tålmodighed.
Dumping syndrom
Dumping syndrom er en samling af symptomer, der kan opstå, efter en person har gennemgået en gastrisk bypass-operation eller en delvis fjernelse af maven, såsom ved en gastric sleeve-operation. Disse symptomer opstår ofte, når ufordøjet mad bevæger sig for hurtigt fra maven til tarmene, hvilket kan medføre en hurtig stigning i blodsukkerniveauet eller en ubalance i elektrolytterne. Dumping syndrom kan opdeles i to typer: Hurtig og langsom dumping.
Symptomer på hurtig dumping inkluderer:
- Kvalme
- Opkastning
- Mavesmerter eller kramper
- Diarré
- Svimmelhed eller følelse af svaghed
- Hjertebanken eller hurtig puls
- Flushing (rødmen) i ansigtet eller overkroppen
Symptomer på langsom dumping inkluderer:
- Følelse af oppustethed eller ubehag efter at have spist
- Træthed eller døsighed
- Svimmelhed eller følelse af svaghed
- Koncentreret svedtendens
- Hovedpine
- Uklarhed eller vanskeligheder med at tænke klart
Dumping syndrom kan være ubehageligt og potentielt farligt, men det kan ofte kontrolleres ved at ændre kosten og spisevaner, såsom at undgå mad og drikke med højt sukkerindhold og spise mindre portioner ad gangen. Nogle gange kan medicin også anvendes til at hjælpe med at styre symptomerne. Det er vigtigt for en person, der har gennemgået en fedmeoperation, at arbejde tæt sammen med dennes læge eller ernæringsekspert for at håndtere dumping syndrom og opnå en sund kost og livsstil.
Så det havde vi fokus på. Hun fik ekstra vitaminer og mineraler i en lang periode, og sammen med sygeplejersken holdt de øje med hende. Hun lærte sig selv, hvornår og hvordan hun bedst spiste og drak og i hvilken rækkefølge, og hvilken mad der gav hende dumping. Hypnotisk arbejdede vi med hendes angst for dumpingen og angsten for at fejle.
Efter sessionen gik det bedre, hun blev mere opmærksom på at spise mere langsomt, at blive mere opmærksom på, hvad hun spiste, men også, at hun kunne slappe af. Maveoperationen var forløbet godt og forløbet også. Hendes vægt faldt, og det gik godt i et langsomt tempo.
Men hvad med hendes omgangskreds?
Ja, hun oplevede, at folk ikke kunne genkende hende, når hun gik ud, efter hun tabte sig. Og de fleste begyndte at fortælle hende, at nu skulle hun ikke tabe sig yderligere. De var bange på hendes vegne. Bekymrede. De blev usikre, vidste ikke, hvad de skulle sige. Det var hendes oplevelse, når hun fortalte om det.
Hun oplevede, at hun ikke kunne få små måltider på restauranter og derfor måtte bede om børneretter, fordi hun ikke længere kunne indtage de store mængder som før. Det skabte en situation, når de var ude og spise sammen som familie. Hendes børn og mand blev også påvirket som familie. Hele omgangskredsen var påvirket, ikke kun hende. Så det var også en ny tilstand. Men de gik det igennem. Og tiden gik.
Hun tabte de kilo, hun havde drømt om, og fik endda den første hudoperation i 2024, godt 1½ år efter operationen.
Hudoperation
En hudoperation efter en fedmeoperation indebærer typisk fjernelse af overskydende hud og væv, der er blevet strakt som følge af vægttab. Når en person taber en betydelig mængde vægt, kan huden ofte ikke trække sig tilbage tilstrækkeligt, hvilket resulterer i løs, hængende hud, især omkring maven, brysterne, armene, lårene og bagdelen.
Disse overskydende hudfolder kan ikke kun være kosmetisk generende, men de kan også føre til fysiske og hygiejniske problemer, såsom hudirritation, infektioner og begrænset bevægelse. Derfor kan en hudoperation være nødvendig for at forbedre patientens livskvalitet og selvværd efter vægttab.
Hudoperationen kan omfatte forskellige procedurer afhængigt af patientens individuelle behov og områder af overskydende hud. Nogle af de mest almindelige typer af hudoperationer efter fedmeoperation inkluderer:
- Maveplastik (abdominoplastik): Denne procedure fjerner overskydende hud og fedtvæv fra maven og strammer musklerne i abdominalvæggen. Der er forskellige typer af abdominoplastik, herunder fuld maveplastik og mini-maveplastik afhængigt af omfanget af hudoverskud
- Brystløft (mastopexi): En brystløftoperation fjerner overskydende hud og strammer vævet omkring brysterne for at løfte og forbedre deres form og kontur. Dette er særligt relevant for kvinder, der har oplevet betydeligt vægttab, da det kan medføre tab af brystets volumen og elasticitet
- Lårplastik (lårløft): Denne procedure fjerner overskydende hud og fedtvæv fra lårene og forbedrer deres form og tone. Lårløft kan være nødvendigt for at reducere hudfolder og gnidning, der kan opstå som følge af vægttab
- Armplastik (brachioplastik): Armplastik fjerner overskydende hud og fedtvæv fra overarmene og strammer vævet for at forbedre armens form og kontur. Dette kan være nødvendigt for at eliminere “vingearme” eller slap hud, der kan forekomme efter vægttab
Hudoperationer efter fedmeoperation indebærer normalt et kirurgisk indgreb under fuld bedøvelse og kræver en vis periode med bedring og rehabilitering. Det er vigtigt for patienter at forstå risiciene og fordele ved sådanne operationer samt at følge deres læge eller kirurgens instruktioner om forberedelse og efterbehandling nøje. Disse operationer kan have en betydelig positiv indvirkning på patienternes livskvalitet og selvtillid ved at hjælpe dem med at opnå det ønskede udseende efter vægttab.
For hende betød det meget, og hun havde trænet for at holde huden elastisk og pæn, både før fedmeoperationen og før hudoperationen. Hun havde valgt at have stort fokus på hele forløbet.
Og til det må jeg sige, GODT GÅET!
Det fører mig nu tilbage til spørgsmålet, jeg stillede hende:
Var det fedmeoperationen værd?
Her har du hendes fulde svar:
“Jaaaaa, det var det hele værd.
Jeg er så glad og lykkelig, og jeg elsker mig selv mere nu. Jeg kan meget mere. Jeg kan klare flere ting, bliver ikke så træt og forpustet som før. Jeg har sagt farvel til sygdomme, jeg kunne have fået ved at være overvægtig. Jeg kan tage tøj på og føle mig smuk og tilpas, uden at tøjet strammer, eller jeg skal hoppe i flere forskellige sæt og alligevel ende med ikke at være tilfreds i det, jeg kommer i. Og altid ende i det samme tøj igen og igen. Mit tøjskab i dag er stort og lækkert, og jeg føler mig smart og tilfreds i det, jeg tager ud og tager på.
De gamle vaner dukker stadig op, og jeg har sommetider stadig en sød tand, men jeg vil også leve og være som andre. Jeg føler mig som et helt andet menneske, og føler jeg har fået en chance mere.
Dog ser jeg stadig den tykke kvinde i en slank krop. Altså jeg kan se, at jeg er slank, men føler mig stadig tyk, selvom jeg godt kan se, spejlet siger noget andet. Mentalt er hovedet bare ikke med endnu.”
Navn og data om kvinden er fortrolige og mig bekendt, Tina Nurby.
Spøgelsesfedtsyndrome – hvad er det?
Spøgelsesfedtsyndrom: Når kroppen stadig føles større efter vægttab
Begrebet “spøgelsesfedtsyndrom” refererer til den følelse, som denne kvinde, og også mange andre, oplever efter et stort vægttab. Hun føler stadig, hun er overvægtig, selvom hun har tabt sig betydeligt.
Det kan beskrives således: Hjernen opfatter stadig kroppen som værende større eller mere fyldig, selvom vægttabet rent faktisk har fundet sted. Men Phantom fat syndrome, som det også kaldes på engelsk, er en opfattelse eller følelse i sindet snarere end en fysisk kendsgerning
Nogle forskere sammenligner spøgelsesfedt med fantomsmerter, hvor en person efter fjernelse af en kropsdel stadig fornemmer og føler legemsdelen, selvom den er opereret bort.
Vi kan også kalde det ”hjernespind” det, hun oplever. Det betyder, at hun stadig ser en tyk kvinde i spejlet på trods af, at hun i dag er slank. Hendes syn, forestillingen om sig selv, efter vægttabet er urealistisk, indbildt, negativt og forvrænget. Man siger, det samme sker, når mennesker har lidelsen BID (Body Image Disorder), hvor du har en meget negativ opfattelse af din krop eller dele af sin krop.
Det siges, at hvis du oplever det, så kan tilstanden være svær at fjerne, og nogle påstår, at spøgelsesfedtsyndromet aldrig forsvinder, især fordi nogle mennesker har en tendens til altid at synes, de er tykke, uanset hvor slanke de er, og det gælder i øvrigt alle køn for den sags skyld.
Fordi selvom vægttabet er sket fysisk, kan det tage tid for det mentale billede af kroppen at følge trop og tilpasse sig den nye vægt. Denne følelse påvirker stadig ens selvbillede og selvtillid, og det betyder, at man stadig skal arbejde med sit selvbillede, fordi kan være en udfordring at acceptere og vænne sig til den nye krop efter vægttabet.
Det betyder, at man fortsat skal øve sig i at dyrke selvaccept og positive tanker om sin krop, fokusere på sin nye sunde livsstil og trivsel frem for at være låst fast i negative tanker omkring sit udseende. Det er et vedholdende arbejde at gå gennem denne tilstand, men med den rette støtte og engagement er det muligt.
Selvom det påstås, at spøgelsesfedtsyndromet aldrig forsvinder, har jeg flere øvelser, du kan bruge til at få et mere positivt selvbillede.
Med dem kan alle, også dig, øve sig i et mere positivt selvbillede!
Vi skal holde op med at banke os selv i hovedet og tillade os at være lidt grå og kedelige med god samvittighed. Alt behøver ikke være sort, hvidt, alt eller intet. Derfor er det også vigtigt, at du, når du sætter dig noget for, uanset om det er et vægttab, at begynde at leve sundere, beslutte dig for at gå eller løbe mere, arbejde mindre etc. sætter dig et langsigtet mål. Fordi så når du bedre målet.
Hvis du skal klare det hele på kort tid, er der nemlig større risiko for, at du fejler.
Herunder har jeg indsat podcasten om kvinden, podcast afsnit 3, og podcast afsnit 4, hvor du kan øve dig med en body-scan-meditation på at fokusere på et positivt selvbillede. Og snart følger afsnit 5, hvor du kan øve dig med en spejløvelse og en …..
Hypnose-analyse – hvad er det?
Det er en gammel anerkendt teknik, som hypnoseanalytikeren Dave Elman benyttede, og som han lærte praktiserende læger tilbage i 1949 til 1962, hvor han udgav lydoptagelser omkring hypno-analyse. Her optog han en masse sessioner på bånd og underviste lægerne. I dag bliver hans teknikker fortsat promoveret af hans søn og svigerdatter Larry og Cheryl Elman.
Vanvittige dygtige og en kæmpe inspiration i mit arbejde!
En af tidens verdens dygtigste hypnoseterapeuter, synes jeg, er den verdenskendte Ali Campbell, hos hvem jeg har uddannet mig og videreudviklet mine NLP-værktøjer og Rapid induction hypnosis teknikker på engelsk.
Ali Campbell benytter som mange andre hypnoseterapeuter og showhypnotisører Dave Elmans suggestioner og tranceteknikker, når han arbejder med klienter.
Det gør jeg også!
Oktober 2022
En klient, der stammer, når hun taler!
For 14 dage siden kom der en klient ind i min praksis, som stammer, når hun taler. Hun stammer ikke hele tiden, men kun i de situationer, hvor hun føler sig utryg, skal præstere eller møder nye mennesker.
Graden af stammen afhænger af, hvor traumatisk den første oplevelse var, altså årsagen/sammenhængen, der satte det i gang. Fra videnskaben ved vi også, at det kaldes en multifaktoriel lidelse, da flere faktorer spiller ind, det er f.eks. arveligt, og symptomer er blandt andet brud i den flydende talestrøm og blokering.
Min erfaring er, at her kan en regression være effektiv – hvor jeg ved hjælp af hypnose fører klienten ned i et trancestadie, og ved hjælp af hendes underbevidsthed fører hende tilbage til minder og oplevelser i hendes fortid. Det kaldes også regressionsterapi, fordi du fører klienten tilbage til ungdom, barndom og nogle gange endda fosterstadiet, og hvis du er en person, der tror på tidligere liv, kan dette også opstå.
Ved hjælp af trance fører jeg klienten tilbage til de tidspunkter, hvor vedkommende stammede – og via suggestioner, også kaldet en følelsesmæssig påvirkning, guider jeg klienten til en tilstand, hvor hun slapper af og åbner op for sin underbevidsthed. Det foregår med lukkede øjne og betyder, at hun lukker af for det bevidste kontrollerende sind. Sætter det på pause. På den måde kan hun komme i dybere kontakt med dybereliggende følelser, handlemønstre og adfærd samt reaktionsmønstre.
Den dag besluttede jeg at guide hende tilbage og bede hende forestille sig, at hun ville komme tilbage i tiden og kunne tale ligesom, hun talte den dag. Med eller uden stammen, så vi kunne finde ud af, hvornår hendes stammen begyndte! Vi gik frem og tilbage i tiden, indtil hendes sind fandt den dag, hvor hendes stammen startede, og hun kom også tilbage til tidspunkter i livet, hvor hun oplevede sin stammen værre end andre tidspunkter.
Man kan sige, vi gik efter at finde kernetraumet – der hvor hendes stammen første gang opstod, men vi fik også fat i de andre traumatiske situationer, hvor hun oplevede sin stammen værst eller mest skamfuld.
Men kan man komme tilbage til kernetraumet – altså der hvor en persons stammen opstod. Lige nøjagtig til dagen på klokkeslæt?
Ja, det kan man.
Med tålmodighed, det rigtige trancestadie og omsorgsfuld guidning og med en klient, hvor der ikke er for stor modstand, altså hvor klienten giver tilladelse til og er villig til at slippe kontrollen. Hvis der ligger en blokering, beskyttelse i klientens underbevidsthed, kan det være, der skal flere sessioner til. Klienten skal måske være mere tryg, eller der skal skabes mere tillid mellem mig og klienten.
Nu tilbage til pigen og hendes første session
Jeg starter med at spørge ind til den dag, hvor hendes bevidste sind husker – og for hendes vedkommende var det i teenagealderen, hvor hun blev mobbet. Der stammede hun.
Men jeg er nysgerrig, jamen hvad nu hvis det startede før?
Hun tror selv, at hun har arvet sin stammen fra sin far, fordi han stammer også. Her forklarer jeg klienten, at det er en sandsynlighed, da det er arveligt i 80 % af tilfældene – måske har hendes sociale omgivelser også påvirket det, men årsagen kan godt findes et helt andet sted.
I sådan en session er min intension dette – selvfølgelig i samarbejde med klientens underbevidsthed, at vi skal vende tilbage til kernetraumet. Dagen, tidspunktet, hvor det startede og her få alle de underliggende følelsesmæssige detaljer fra klienten.
Her kan disse situationen komme frem til overfladen:
- Kunne ikke snakke rent, fordi ordene ikke kunne komme ud
- Kunne ikke forklare sig
- Der skete noget, som skræmte hende
- Ikke turde tale på grund af angst for at få skæld ud
- Gjorde noget, hun skammer sig over
Og det, der så sker, er, at oplevelsen hænger så godt fast ved klienten, at hver gang nogen taler til klienten, og klienten ikke helt ved, hvad hun skal svare, så gennemlever klienten hændelsen, hvor hun ikke kunne forklare sig – ordene kom ikke ud og derved startede hendes stammen. Og alle de følelser, der kan hænge fast ved klienten, er skam, skyld, frygt, angst, isolation – at være forkert.
Det bliver nu en vane, et mønster, som skal brydes.
Allerede under første session er min intension, at der opstår læring – indsigt og forståelse, så min klient kan forstå sig selv og de reaktionsmønstre, der er dannet. Men også opleve, at de gamle minder og situationer er fortid, og at hun nu kan slippe dem.
Hun kom endnu længere tilbage, nemlig til en skoledag, hvor hun var omkring 7 år gammel og skulle læse højt i klassen.
Vi får alle detaljer frem, og hun mærker isolation og frygt og skam. Men hun mærkede også, at hun længtes efter hjælp – hun følte et desperat behov for, at en eller anden trådte til og hjalp hende. Hendes oplevelse var, at det var der ingen, der gjorde. Oplevelsen satte sig i hendes sind. Hægtede sig fast.
Vi kunne ikke komme længere tilbage i tiden og stopper sessionen. Men inden sessionen stoppede helt, gav jeg hende fremtidssuggestioner om at øve sig og give slip på fortidens hændelser. At de ikke længere kan påvirke hende. Hun kan nu begynde at tage fat i sine reaktionsmønstre, hvis de fortsat gentager sig.
Efter sessionen, som for hendes vedkommende betød, at hun stadig oplevede at stamme, bad jeg hende om at øve sig derhjemme og i hverdagen.
Lektien var:
Hvis du fortsat stammer, når du skal tale under pres eller bliver ivrig, usikker, skal præstere, eller hvor du føler dig utryg, kan du nu begynde at øve dig i at holde en pause i talen, og ved at visualisere den hændelse, hvor din stammen opstod, og så sige til dig selv: “Jeg kommer ikke til at stamme på grund af den hændelse mere.” Derefter kan du tale igen.
Det betyder dog også, at hun skal beslutte sig for, at hun ikke længere vil stamme – holde op med at lade sin stammen kontrollere sit liv. At de gamle hændelser ikke længere skal påvirke hende mere.
Jeg fortalte hende, at på et tidspunkt vil vanemønsteret med at tale uden stammen være så fastsat, at hun ikke længere behøver at fremtrylle et billede af hændelsen, når hun svarer eller taler. Hendes stammen vil stoppe.
Er det nemt – det sagde jeg ikke🤓
En uge efter sessionen fik jeg denne besked fra pigen. ” Jeg synes, det er svært at få øvelserne med i min hverdag og tænke på det.”
Vi aftalte, at hun skulle komme tilbage. Min fornemmelse var, at hun ikke fik fat i kernetraumet, men i nogle af traumestrengene.
Traumestreng – uddrag af min E-bog 8 metoder til livsforvandling!
Forestil dig dette:
Dine traumer dannes igennem hele livet – måske allerede når du ligger som et foster i din mors mave, måske før, alt efter hvad du tror på. Måske bærer du rundt på din slægts traumer.
Hvem ved?
Men igennem hele dit liv og resten af dit liv, fordi det stopper aldrig. Så får du små og store følelsesmæssige oplevelser, der kan beskrives som følelsesmæssige belastninger – traumer, der sætter sig.
Jeg vil prøve at beskrive, hvad jeg mener, på denne måde:
Traumer på en streng – billedet viser dig, hvordan mange traumer kan sidde som på en snor, og får du opløst dem, forsvinder de.
Hvis du får fat i kernetraumet, så opløses alle strenge. Tilstanden ændrer sig, du kan nu slippe af med ”angst, stress og ubalance”. Forstået på den måde, at du kan få et nyt liv med ny adfærd, nye vaner, tanker via dine følelser.
Et traume opstår, når du oplever en UDIN.
– situationer, hvor du har oplevet noget Uventet, Dramatisk, som har fået dig til at føle dig Isoleret og have Non-strategi.
Det vil sige, at da det skete, uanset hvor gammel du var, så oplevede du, at det skete helt Uventet, du var ikke klar. Det var Dramatisk, det fik dig til at føle dig Isoleret, alene, bange, og du delte det måske ikke med nogen, og du reagerede ikke logisk, Non-strategi.
Reaktionen for de fleste er:
Frys-følelsen af, at du ikke kan komme væk – du låses fast – du står der bare! Det er den følelsesmæssige reaktion, de fleste oplever.
Association – Følelsen af at løbe væk eller forsvinde ind i dig selv eller helt væk fra dig selv.
Disse følelser opstod dengang, du oplevede dem første gang, (kernetraume) i situationer, hvor du følte dig truet på livet eller følte, at du ikke var i sikkerhed (vold, overgreb, trusler, overtrædelse af dine grænser), eller hvor du følte dig tæt på at dø (oplevelser hvor du kunne være død), eller hvor du har oplevet at være vidne til, at andre blev udsat for vold, overgreb, trusler, overtrædelse af deres grænser eller død.
Her er et par eksempler på, hvad der kan trigge dig tilbage i tilstanden:
- Eksamenssituation, eksamensangst
- Når du skal præstere, præstationsangst
- I en flyver, flyskræk
- Når du ser en edderkop, araknofobi
- Kører i elevator
- Kører over en bro
- Hvis nogen taler på en bestemt måde til dig osv.
- Til koncert, social fobi
Og der er mange andre oplevelser, der kan trigge dig tilbage i dit traume. Mange andre fobier, som ikke er nævnt her.
Når du oplever en UDIN, går din krop i en forsvarsposition – den beskytter dig. Men det er også en stressfase og et tegn på, at du er i en situation, du ikke kan kontrollere og håndtere fornuftigt, og det kan derfor føles meget voldsomt. Det kan betyde, at du hyperventilerer, føler, at du er ved at besvime (nogle besvimer rigtigt), føler, at du skal dø, sådan at du kan have svært ved at trække vejret – klump i halsen, hovedpine, svimmelhed, flimren for øjnene, prikken i huden, følelsesløshed, følelsen af at du ikke er til stede – men forsvinder ud af din krop. Ser det hele udefra (dissociation).
Du er midt i en oplevelse/situation, hvor du ikke længere bruger din sunde fornuft – dine tanker løber løbsk, og din krop reagerer uhensigtsmæssigt, og derved skabes tilstanden angst, stress og ubalance. Når det står på, kan du føle dig frygtelig ensom – alene. Lukke dine følelser inde. Du kan være udtryksløs og stiv i kroppen, måske endda efterfølgende have fysiske symptomer og smerter, ikke kun når du er alene, men også når du er sammen med andre mennesker, fordi du ikke ved, hvordan du skal bryde den onde cirkel. Du kan komme ind i et mønster, som du inderst inde ikke ønsker at være i – men du kender bare ikke vejen ud. Du ved ikke, hvordan du skal få disse traumestrenge opløst. Du føler måske skyld og skam. Så kommer skam- og skyldfølelsen bragende. Du skammer dig. Bliver måske vred på dine omgivelser, græder, bliver opgivende. Føler dig overset, ikke set og misforstået.
Men husk altid, at det er helt normale reaktioner på uventede, dramatiske, isolerende, non-strategi-hændelser i dit liv. Der er intet galt med dig eller dine reaktioner. Men de kan desværre gøre, at du ikke lever det liv, du gerne vil leve.
Men forstå, at det er en tilstand, du kan ændre!
November 2022
November 2022 – Pigen der stammer
Vi fortsatte forløbet, og da hun kom tilbage, var hendes stammen stadig en del af hendes hverdag, men det var ikke længere der, hendes allerstørste udfordring lå lige nu og her, tværtimod var hendes stammen nu en del af hendes hverdag som en følgesvend, der ikke fyldte så meget længere.
Derimod stod det helt anderledes til med hendes nuværende forhold til hendes far. Indsigten fra første session var, at hun havde fået fokus på, at hendes relation til hendes far var svær og sad dybere i hende, end hun havde været klar over. Han havde igennem hendes barndom domineret hende, talt ned til hende, lyttede ikke til hende, og det var ikke blevet bedre med tiden. Tværtimod. Han var hidsig og stammede ganske voldsomt, mere end hende og han havde aldrig søgt hjælp, så hun var vokset op med en overbevisning om, at stammen ikke var noget man tog sig af. Det påvirkede hende så meget, at hun startede med at græde, allerede da hun nævnte det!
Derfor besluttede vi, at sessionen skulle handle om forholdet til hendes far.
Vi vendte blikket tilbage mod den sidste situation, hvor de havde haft en tvist. Og denne gang brugte jeg NLP-coaching, hvor hun ikke behøvede at gå i dyb trance, men være i let trancetilstand; der hvor du åbner og lukker øjnene et kort øjeblik og kun mærker ubehaget kortvarigt.
Hun havde haft en tvist bare et par dage før. Men hun var urolig. Hun var bange for at gå ind i det, fordi hun fornemmede, at det ville blive svært.
Heldigvis kunne vi ved hjælp af fokus på dybe vejrtrækninger og en kropsscanning få hende så afslappet, at hun fik mod til at gå ind i mindet omkring konflikten.
Hendes underbevidsthed tillod hende at komme lidt frem og tilbage i tiden. Undervejs mødte hun også situationer, hvor hendes mormor var på banen, en person, der stod hendes hjerte nær, og som var en stor støtte igennem hendes liv og stadig var. Hendes gode tætte veninder blev også en bevidsthed, hun opdagede under sessionen. Det var dem, hun tog fat i, når hun havde det svært, især efter et besøg hos far og mor.
Efter sessionen var hun glad, afslappet og lettet.
Hun spurgte ind til, om hendes stammen ville blive mindre med tiden, og jeg bad hende om at mærke efter, om hendes stammen fyldte så meget, som den tidligere havde gjort, og om hun selv troede på, at det nok skulle blive bedre med tiden. Det mente hun bestemt.
Vi aftalte, at hun kunne fokusere på, at mormor og hendes veninder var et stærkt aktiv i hendes liv, og at hun ikke var alene. At hendes mod til at tage fat i sin stammen, og ikke lade sig styre af faderens overbevisninger og dominans består i, at hun er særlig sensitiv stærk, god til at mærke efter og være ærlig, når noget er svært. Det er styrker, som hjælper hende i hverdagen, og som hun nu har fået mere fokus på, så hun kan bruge dem fremadrettet.
Hun var ved godt mod, da hun gik herfra.
En uges tid efter sessionen fik jeg denne besked:
Hej igen Tina
Jeg synes, det var virkeligt rart sidst, selvom det var ubehagelige følelser, vi havde gang i, og i forhold til min far kan jeg mærke en mere ligegladhed i forhold til, at jeg ikke tager diskussioner, ligesom vi snakkede om, og at jeg støtter mig mere op ad mine veninder, fordi det er der, jeg får mest ro og støtte fra, føler jeg.
Og så kan man stille sig selv det spørgsmål.
Hvad er vigtigst?
– at hun kommer af med sin stammen nu og her, eller at man giver det tid?
Vi har teknikker og værktøjer og viden, men hver enkelt klient er et individ, og det skal der også tages hensyn til. I det her tilfælde skal der skrælles andre lag af, før kernetraumet bliver fjernet. Hvis hendes stammen da er kernen, det kan vi måske sammen sætte spørgsmålstegn ved. Fra videnskaben ved vi, at det er et symptom på brud i den flydende talestrøm og blokering, at det kaldes en multifaktoriel lidelse, da det skyldes flere forskellige faktorer.
Hvorfor ikke bare få det til at stoppe med en session?
Tja, det er lykkedes flere gange når jeg har hjulpet personer med at holde op med at ryge, afhængighedstrangen er væk, og personen kan gå ud af døren med en positiv oplevelse.
Den form for terapi har jeg udført flere gange, både mod rygetrang, en, der sov dårligt om natten, en, der snorkede, og en, der havde angst på grund mistanke om kræft samt en, der skulle til en svær samtale med chefen, hvor vedkommende skulle opsige sin stilling og vidste, at chefen ville sætte sig på tværs.
Men min erfaring som terapeut er, at du har et liv med rygning, og nu skal du i gang med et liv uden rygning. Du snorkede, og nu skal du vænne dig til, at du ikke længere snorker, du blev konfronteret med en diagnose som kræft, og nu skal du leve videre med viden om, at den kan komme igen, og efter, du har sagt op, skal du starte i nyt job med en ny chef.
Så jo, det kan lykkedes!
Måske kender du nogen, hvor det er lykkedes at komme af med deres rygetrang, stoppe med at stamme, holde op med at spise sukker etc. efter en session?
Men jeg oplever også, at klienterne kan komme retur eller finder en anden form for terapi eller hjælp, der kan hjælpe dem videre, hvis vi ikke allerede fra start af aftaler et forløb.
Min erfaring er som i det her tilfælde med pigen, der stammer, og andre rygere, at det for det første er et kæmpe skridt at anerkende, at de har et problem og bede om hjælp. Rygeren kan være bange for at tage på i vægt eller måske have tillidsproblemer, fordi de har løjet over for familiemedlemmer om, at de røg, fordi de var flove over deres misbrug, og fordi de har stoppet flere gange, men er faldet i. De føler skyld og skam, når de falder i igen og igen. Og de følelser forsvinder ikke altid efter en gangs terapi.
Terapi er ikke et quickfix!
Der er noget svært, de skal face, og her har de brug for en professionel.
Derfor åbner jeg altid op for muligheden med en afdragsordning eller anden individuel aftale, da både unge mennesker, og andre kan stå i en økonomisk presset situation, hvis både klient og jeg bliver enige om, at der skal flere sessioner til, end fokusere på at få vedkommende hurtigt videre. Jeg sammenligner et forløb med den relation, du også har til din frisør, tandlæge, læge, psykolog etc. Du opbygger tillid til personen og har gensidig kemi.
Det er ikke anderledes for mig, hvis du vælger mig som din terapeut. Vi to opbygger også en professionel relation over et længerevarende terapiforløb med fortrolighed og tavshedspligt.
Men bevares, en enkelt session kan også være banebrydende for en klient. Det oplever jeg også!
Så hurra for alsidighed.
Tilbage til pigen der stammer:
Januar 2023. Hun ringede for et stykke tid siden og fortalte, at hun var ved at flytte til en ny by, havde skiftet job og følte, at hendes liv var ved at ændre sig, til det bedre. Hun var glad, men stadig bekymret for sine forældre og deres helbred, som ikke altid var for godt. men hun fornemmede, at hun var ved at kappe navlesnoren, og det var vigtigt stadig at fokusere på at sætte sig selv i centrum.
Det var alt fra denne klientcase. Det er altid dejligt, når klienten vender tilbage med en tilbagemelding, uanset om den er positiv eller andet, fordi på den måde bibeholdes tilliden og kontakten.
Måske det kan hjælpe dig og andre, hvis du eller andre i din omgangskreds oplever samme problemstilling. Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har kommentarer eller spørgsmål.
Kære læser
Hvis du gerne vil vide mere om at stamme, og hvilke muligheder der ellers er i forhold til det område, så kan jeg anbefale stammeforeningen. Hvis du stammer eller har nogen i din omgangskreds, der gør, som ønsker terapi, så er du også velkommen til at kontakte mig. Sammen kan vi finde den bedste løsning for dig. Kontakt mig på tlf. 2118 1351 eller send en e-mail: tina@nurby.dk
Har du prøvet at være i frys-tilstand?
Angst kan være så overvældende, at du bliver svimmel, helt mister fokus og tror, du skal dø.
– tilstanden kan variere og i perioder være værre. Det kan komme og gå.
Det er en tilstand, som skaber frustration, vrede og modløshed. Det er et tegn på, at noget er galt!
Jeg har et par historier fra virkeligheden, jeg gerne vil dele med dig.
Juni 2023
For et stykke tid siden talte jeg med en ung mand på 18 år. Han er opvokset i plejefamilier, og lad mig sige det klart og tydeligt, han har fuldstændig mistet troen på, at de voksne passer på ham. Hele hans liv har været præget af svigt og utryghed.
I dag er han er godt sted, god plejefamilie, der giver ham tryghed men… Nu kommer vi til hans angst og fobier, og dem har han mange af. Forståeligt nok!
Han er bange for mennesker, han har en ekstrem socialfobi.
Han ved ikke, hvordan han skal agere sammen med andre mennesker (bliver nervøs i store menneskemængder, usikker, når han møder nye mennesker). Så meget, at han bliver bleg, ryster indeni, bliver tør i halsen, mister fokus, hjertet slår hurtigt. Han har allermest lyst til at løbe væk. Men han fryser.
Frys-tilstanden er den tilstand, de fleste kommer i, når de bliver overvældet eller bange. En helt almindelig reaktion. Han vil gerne være politimand, men hans logiske hjerne fortæller ham, at det kan han ikke, fordi han ikke er god til at tale med mennesker og ikke ved, hvordan han skal bryde den overbevisning.
I hans hverdag forsøger han at skjule det ved at være god til at argumentere, klog og dygtig til alt, der er logisk. Alt det, der er ulogisk, forsøger hans hjerne hele tiden at overbevise ham om, er ulogisk, og kan den ikke det, så afviser han det som enten dumhed eller noget, der er tosset eller mærkeligt.
Nu mit spørgsmål til dig
Er det hans underbevidsthed, der hjælper ham, og i så fald hvorfor?
Eller lad mig uddybe spørgsmålet: – Tror du, han kan blive politimand en dag, forfølge sin drøm?
Mit svar er til begge ja og ja!
Uanset hvilken baggrund, du kommer fra, uanset hvilken historie, du bærer på, og uanset hvilke diagnoser, du får, kan du få hjælp.
Du skal bare finde den rigtige for dig.
Din underbevidst passer altid på dig med en positiv intention.
Det er bare ikke altid, den gør det, som du forventer det. Lad mig give dig lidt flere eksempler fra den unge mands baggrund.
Lad os gå ud fra, at han gennem sin opvækst i forskellige plejefamilier har mødt mange forskellige instanser, folk fra kommunen, psykologer etc. Hans grundsten er blevet taget fra ham, hans mor og far og søskende. Jeg siger ikke, at de har været dårlige for ham, jeg opremser bare fakta. Hans forhold til mennesker er i alarmberedskab. Hans krop og sind er på vagt.
Hvad gør hans underbevidsthed derfor, den beskytter ham. Tilstand. Social angst. Social fobi.
Hver gang, han møder nye mennesker, går underbevidstheden i gang med at larme…
” Pas nu på dig selv, de kan være farlige, pas nu på, de kan fjerne dig, pas nu på, du ved aldrig, hvor du har dem… osv. Du kan ikke stole på dem. ”
Alle parader er oppe. Hans underbevidsthed arbejder på fuldt tryk.
Hvad kan man så gøre for at hjælpe, hvis man møder en, der oplever social angst?
– Være der for vedkomne
– Spørg, om der er noget, de har brug for lige nu
Som regel gør jeg det, at jeg beder dem om at tappe på sig selv. Altså EFT-teknikken.
Jeg har flere gange i mit liv siddet over for en, der pludselig begyndte at græde eller hyperventilerede.
Senest en ung kvinde, der skulle ud at flyve.
Hun fik pludseligt et angstanfald, og tårerne løb ned ad kinderne. Jeg bad hende begynde at tappe og sætte fokus på sin vejrtrækning.
Og i løbet af et par minutter begyndte hun at tale, fortælle, at hun havde haft et skænderi med sin mor kort før, og så pludseligt ud af det blå kom angstanfaldet.
Hun forbandt det selv med flyveturen, men da hun mærkede efter, fortalte hendes underbevidst hende, at hun var ked af det.
I bund og grund handlede det om, at hun skulle på ferie med sin far, og hendes mor var vred og frustreret.
Den vrede lod hun gå ud over sin datter, der så endte i et skænderi med sin far og måtte løbe indenfor.
Her mødte hun så mig, og heldigvis for hende tog jeg notits af det og bad hende mærke efter, hvad det egentligt handlede om.
Bagefter fik jeg at vide, at flyveturen var gået godt, og hun havde nydt den.
Angstanfaldet var stoppet.
Men med min erfaring, nok kun for en kort stund. Kun indtil næste gang, hun ender imellem mors og fars frustrationer. Hendes angst er et symptom på en skilsmisse, hvor hun er i midten. Og så længe hun ikke er opmærksom på det, får det stoppet, så vil angstanfaldene fortsætte. Den dag, hun begynder at sige fra, kan angstanfaldende blive mindre for helt med tiden at forsvinde.
Fordi, som jeg sagde, så er angst kun en tilstand, et symptom på, at noget er galt.
Tilbage til EFT- teknikken.
I sådan en situation beder jeg pigen om at slå kanten af håndfladerne sammen, imens jeg stille og roligt spørger ind til, hvad hun mærker lige nu.
Som regel går der kun et par sekunder, så mærker hun, at kroppen slapper af. Det gjorde der også her. Og hun kan tænke normalt igen. Og så aftager angstanfaldet. Du kan gøre det både med lukkede eller åbne øjne. Som regel mærker du det mere intents, når du lukker dine øjne, imens du tapper videre.
Igen, roligt og med en imødekommende adfærd. Hun har brug for at vide, du er omsorgsfuld. Når hun så tapper, beder jeg igen om, at hun beskriver, hvad hun oplever, lige nu, i kroppen. Hvilke tanker der er. Så falder hun til ro. Nu lytter hun til underbevidstheden. Nu lytter hun til sig selv.
Midt i socialangsten er symptomerne typisk, hjertebanken, tør hals, tårer, der render, følelsen af at skulle besvime, etc. Og det er helt normalt, kroppen og sindet prøver at hjælpe til.
For personen, der oplever dette, kan det være ganske forfærdeligt, skamfuldt og ubehageligt.
Men, når du så mærker efter, lytter til dig selv, så kommer svaret indefra, fra underbevidstheden. Der bliver sat ord på, og du kan nu gøre noget ved det!
Så det bedste, du kan gøre i den situation for at hjælpe en person med angstanfald, er bare at være der. Vise dem, at du ser og hører det, der sker. Du behøver ikke sige noget. Tilstanden er ikke kronisk. Afvent, at personen falder til ro, og når og hvis personen er klar, tag gerne fat i en hånd og vis, du giver omsorg. Hvis du har mod på det, kan du altid tappe vedkommende let på hånden og bede dem sætte fokus på vejrtrækningen. Fortælle dem, at alt er okay, de er okay, og at du er der!
Tro mig, du kan blive overrasket over, hvordan du kan få personen til at falde til ro.
Er det dig selv, der får et angstanfald, så prøv næste gang at tappe på dig selv.
Du kan evt. bare sidde og slå let med en enkelt finger på din ene håndflade, eller du kan, som jeg har beskrevet, tappe dine håndflader sammen.
Er du sammen med en masse mennesker, så gå ud på toilettet og gør det!
Sæt dig et sted, hvor du kan være alene, og tap på dig selv. Luk dine øjne og fokusér på tappingen. Fortæl dg selv – jeg er okay. Gentag gerne, indtil du falder til ro. Jeg er okay, jeg er okay, eller hvad der nu falder dig ind. Og hvis du kan, sæt så fokus på din vejrtrækning. Se om du kan trække vejret i langsomme og lange ind- og udtrækninger, og hvis du kan, så prøv at lukke dine øjne og forestil dig noget dejligt. Noget, der giver dig glæde, ro, og som du kan lide. Imens du mærker, hvordan du godt kan falde til ro, igen.
Du er okay!
Bliver det ved og værre og værre med tiden, flere gange om ugen, dagen, så er mit råd til dig. Søg hjælp. Det er en tilstand, og et symptom på, at der er noget galt. At du skal kigge indad. Der er noget, du skal tage dig af. Så lover jeg dig, at det kan du godt! Der er hjælp at få! Også til dig.
Tilbage til, om den unge mand kan blive politimand
Ja, det kan han. Men det er yderst vigtigt, at han får arbejdet med sin socialangst og får bearbejdet de følelser, han ikke lige nu kan få sat ord på.
Så lad os håbe på, at han en dag møder den rigtige hjælp.
Mit håb er, at det gør han!
Lider du af nogen former for fobi, angst, afhængighed, så fortvivl ikke. Hypnose, terapi kan afhjælpe symptomerne.
Vi er mange gode terapeuter, som har gode redskaber til, at du kan få fat i de svære følelser, de uudtalte ord, de tunge og urolige tanker.
Og passer din og min kemi ikke sammen, jamen, så har jeg andre gode kollegaer jeg kan henvise til.
Pas godt på dig selv.
Kærlig hilsen.
Tina Nurby.
Hold øje med min side!
Jeg poster løbende flere klientcases.
Jeg har flere klientcases, som jeg gerne vil dele med dig her!
Det handler om en kvindes trøstespisning samt overspisning, også kaldet BDD. Du får også indblik i hendes forløb hos en uddannet kost og ernæringsvejleder og hvordan hun bliver tilbudt Wegovy. Historien bringer jeg i løbet af 2025.
Du er altid velkommen til at skrive til mig!