Tina Nurbys blog

En klient, der stammer, når hun taler!

For 14 dage siden kom der en klient ind i min praksis, som stammer, når hun taler. Hun stammer ikke hele tiden, men kun i de situationer, hvor hun føler sig utryg, skal præstere eller møder nye mennesker.

Graden af stammen afhænger af, hvor traumatisk den første oplevelse var, altså årsagen/sammenhængen, der satte det i gang. Fra videnskaben ved vi også, at det kaldes en multifaktoriel lidelse, da flere faktorer spiller ind, det er f.eks. arveligt, og symptomer er blandt andet brud i den flydende talestrøm og blokering.

Min erfaring er, at her kan en regression være effektiv – hvor jeg ved hjælp af hypnose fører klienten ned i et trancestadie, og ved hjælp af hendes underbevidsthed fører hende tilbage til minder og oplevelser i hendes fortid. Det kaldes også regressionsterapi, fordi du fører klienten tilbage til ungdom, barndom og nogle gange endda fosterstadiet, og hvis du er en person, der tror på tidligere liv, kan dette også opstå.

Ved hjælp af trance fører jeg klienten tilbage til de tidspunkter, hvor vedkommende stammede – og via suggestioner, også kaldet en følelsesmæssig påvirkning, guider jeg klienten til en tilstand, hvor hun slapper af og åbner op for sin underbevidsthed. Det foregår med lukkede øjne og betyder, at hun lukker af for det bevidste kontrollerende sind. Sætter det på pause. På den måde kan hun komme i dybere kontakt med dybereliggende følelser, handlemønstre og adfærd samt reaktionsmønstre.

Den dag besluttede jeg at guide hende tilbage og bede hende forestille sig, at hun ville komme tilbage i tiden og kunne tale ligesom, hun talte den dag. Med eller uden stammen, så vi kunne finde ud af, hvornår hendes stammen begyndte! Vi gik frem og tilbage i tiden, indtil hendes sind fandt den dag, hvor hendes stammen startede, og hun kom også tilbage til tidspunkter i livet, hvor hun oplevede sin stammen værre end andre tidspunkter.

Man kan sige, vi gik efter at finde kernetraumet – der hvor hendes stammen første gang opstod, men vi fik også fat i de andre traumatiske situationer, hvor hun oplevede sin stammen værst eller mest skamfuld.

Men kan man komme tilbage til kernetraumet – altså der hvor en persons stammen opstod. Lige nøjagtig til dagen på klokkeslæt?

Ja, det kan man.

Med tålmodighed, det rigtige trancestadie og omsorgsfuld guidning og med en klient, hvor der ikke er for stor modstand, altså hvor klienten giver tilladelse til og er villig til at slippe kontrollen. Hvis der ligger en blokering, beskyttelse i klientens underbevidsthed, kan det være, der skal flere sessioner til. Klienten skal måske være mere tryg, eller der skal skabes mere tillid mellem mig og klienten.

Nu tilbage til pigen og hendes første session

Jeg starter med at spørge ind til den dag, hvor hendes bevidste sind husker – og for hendes vedkommende var det i teenagealderen, hvor hun blev mobbet. Der stammede hun. 

Men jeg er nysgerrig, jamen hvad nu hvis det startede før? 

Hun tror selv, at hun har arvet sin stammen fra sin far, fordi han stammer også. Her forklarer jeg klienten, at det er en sandsynlighed, da det er arveligt i 80 % af tilfældene – måske har hendes sociale omgivelser også påvirket det, men årsagen kan godt findes et helt andet sted.

I sådan en session er min intension dette – selvfølgelig i samarbejde med klientens underbevidsthed, at vi skal vende tilbage til kernetraumet. Dagen, tidspunktet, hvor det startede og her få alle de underliggende følelsesmæssige detaljer fra klienten.

Her kan disse situationen komme frem til overfladen: 

• Kunne ikke snakke rent, fordi ordene ikke kunne komme ud
• Kunne ikke forklare sig
• Der skete noget, som skræmte hende
• Ikke turde tale på grund af angst for at få skæld ud
• Gjorde noget, hun skammer sig over

Og det, der så sker, er, at oplevelsen hænger så godt fast ved klienten, at hver gang nogen taler til klienten, og klienten ikke helt ved, hvad hun skal svare, så gennemlever klienten hændelsen, hvor hun ikke kunne forklare sig – ordene kom ikke ud og derved startede hendes stammen. Og alle de følelser, der kan hænge fast ved klienten, er skam, skyld, frygt, angst, isolation – at være forkert.

Det bliver nu en vane, et mønster, som skal brydes.

Allerede under første session er min intension, at der opstår læring – indsigt og forståelse, så min klient kan forstå sig selv og de reaktionsmønstre, der er dannet. Men også opleve, at de gamle minder og situationer er fortid, og at hun nu kan slippe dem.

Hun kom endnu længere tilbage, nemlig til en skoledag, hvor hun var omkring 7 år gammel og skulle læse højt i klassen. 

Vi får alle detaljer frem, og hun mærker isolation og frygt og skam. Men hun mærkede også, at hun længtes efter hjælp – hun følte et desperat behov for, at en eller anden trådte til og hjalp hende. Hendes oplevelse var, at det var der ingen, der gjorde. Oplevelsen satte sig i hendes sind. Hægtede sig fast. 

Vi kunne ikke komme længere tilbage i tiden og stopper sessionen. Men inden sessionen stoppede helt, gav jeg hende fremtidssuggestioner om at øve sig og give slip på fortidens hændelser. At de ikke længere kan påvirke hende. Hun kan nu begynde at tage fat i sine reaktionsmønstre, hvis de fortsat gentager sig. 

Efter sessionen, som for hendes vedkommende betød, at hun stadig oplevede at stamme, bad jeg hende om at øve sig derhjemme og i hverdagen.

Lektien var:

Hvis du fortsat stammer, når du skal tale under pres eller bliver ivrig, usikker, skal præstere, eller hvor du føler dig utryg, kan du nu begynde at øve dig i at holde en pause i talen, og ved at visualisere den hændelse, hvor din stammen opstod, og så sige til dig selv: “Jeg kommer ikke til at stamme på grund af den hændelse mere.” Derefter kan du tale igen.

Det betyder dog også, at hun skal beslutte sig for, at hun ikke længere vil stamme – holde op med at lade sin stammen kontrollere sit liv. At de gamle hændelser ikke længere skal påvirke hende mere.

Jeg fortalte hende, at på et tidspunkt vil vanemønsteret med at tale uden stammen være så fastsat, at hun ikke længere behøver at fremtrylle et billede af hændelsen, når hun svarer eller taler. Hendes stammen vil stoppe.

Er det nemt – det sagde jeg ikke🤓

En uge efter sessionen fik jeg denne besked fra pigen. ” Jeg synes, det er svært at få øvelserne med i min hverdag og tænke på det.”

Vi aftalte, at hun skulle komme tilbage. Min fornemmelse var, at hun ikke fik fat i kernetraumet, men i nogle af traumestrengene.

Forestil dig dette:

Dine traumer dannes igennem hele livet – måske allerede når du ligger som et foster i din mors mave, måske før, alt efter hvad du tror på. Måske bærer du rundt på din slægts traumer.

Hvem ved?

Men igennem hele dit liv og resten af dit liv, fordi det stopper aldrig. Så får du små og store følelsesmæssige oplevelser, der kan beskrives som følelsesmæssige belastninger – traumer, der sætter sig.

Jeg vil prøve at beskrive, hvad jeg mener, på denne måde:

Traumer på en streng – billedet viser dig, hvordan mange traumer kan sidde som på en snor, og får du opløst dem, forsvinder de.

Hvis du får fat i kernetraumet, så opløses alle strenge. Tilstanden ændrer sig, du kan nu slippe af med ”angst, stress og ubalance”. Forstået på den måde, at du kan få et nyt liv med ny adfærd, nye vaner, tanker via dine følelser.

Et traume opstår, når du oplever en UDIN.

 – situationer, hvor du har oplevet noget Uventet, Dramatisk, som har fået dig til at føle dig Isoleret og have Non-strategi.

Det vil sige, at da det skete, uanset hvor gammel du var, så oplevede du, at det skete helt Uventet, du var ikke klar. Det var Dramatisk, det fik dig til at føle dig Isoleret, alene, bange, og du delte det måske ikke med nogen, og du reagerede ikke logisk, Non-strategi.

Reaktionen for de fleste er:

Frys-følelsen af, at du ikke kan komme væk – du låses fast – du står der bare! Det er den følelsesmæssige reaktion, de fleste oplever.

Association – Følelsen af at løbe væk eller forsvinde ind i dig selv eller helt væk fra dig selv.

Disse følelser opstod dengang, du oplevede dem første gang, (kernetraume) i situationer, hvor du følte dig truet på livet eller følte, at du ikke var i sikkerhed (vold, overgreb, trusler, overtrædelse af dine grænser), eller hvor du følte dig tæt på at dø (oplevelser hvor du kunne være død), eller hvor du har oplevet at være vidne til, at andre blev udsat for vold, overgreb, trusler, overtrædelse af deres grænser eller død.

Her er et par eksempler på, hvad der kan trigge dig tilbage i tilstanden:

• Eksamenssituation, eksamensangst
• Når du skal præstere, præstationsangst
• I en flyver, flyskræk
• Når du ser en edderkop, araknofobi
• Kører i elevator
• Kører over en bro
• Hvis nogen taler på en bestemt måde til dig osv.
• Til koncert, social fobi

Og der er mange andre oplevelser, der kan trigge dig tilbage i dit traume. Mange andre fobier, som ikke er nævnt her.

Når du oplever en UDIN, går din krop i en forsvarsposition – den beskytter dig. Men det er også en stressfase og et tegn på, at du er i en situation, du ikke kan kontrollere og håndtere fornuftigt, og det kan derfor føles meget voldsomt. Det kan betyde, at du hyperventilerer, føler, at du er ved at besvime (nogle besvimer rigtigt), føler, at du skal dø, sådan at du kan have svært ved at trække vejret – klump i halsen, hovedpine, svimmelhed, flimren for øjnene, prikken i huden, følelsesløshed, følelsen af at du ikke er til stede – men forsvinder ud af din krop. Ser det hele udefra (dissociation).

Du er midt i en oplevelse/situation, hvor du ikke længere bruger din sunde fornuft – dine tanker løber løbsk, og din krop reagerer uhensigtsmæssigt, og derved skabes tilstanden angst, stress og ubalance. Når det står på, kan du føle dig frygtelig ensom – alene. Lukke dine følelser inde. Du kan være udtryksløs og stiv i kroppen, måske endda efterfølgende have fysiske symptomer og smerter, ikke kun når du er alene, men også når du er sammen med andre mennesker, fordi du ikke ved, hvordan du skal bryde den onde cirkel. Du kan komme ind i et mønster, som du inderst inde ikke ønsker at være i – men du kender bare ikke vejen ud. Du ved ikke, hvordan du skal få disse traumestrenge opløst. Du føler måske skyld og skam. Så kommer skam- og skyldfølelsen bragende. Du skammer dig. Bliver måske vred på dine omgivelser, græder, bliver opgivende. Føler dig overset, ikke set og misforstået.

Men husk altid, at det er helt normale reaktioner på uventede, dramatiske, isolerende, non-strategi-hændelser i dit liv. Der er intet galt med dig eller dine reaktioner. Men de kan desværre gøre, at du ikke lever det liv, du gerne vil leve.

Men forstå, at det er en tilstand, du kan ændre!

November 2022 – Pigen der stammer

Vi fortsatte forløbet, og da hun kom tilbage, var hendes stammen stadig en del af hendes hverdag, men det var ikke længere der, hendes allerstørste udfordring lå lige nu og her, tværtimod var hendes stammen nu en del af hendes hverdag som en følgesvend, der ikke fyldte så meget længere. 

Derimod stod det helt anderledes til med hendes nuværende forhold til hendes far. Indsigten fra første session var, at hun havde fået fokus på, at hendes relation til hendes far var svær og sad dybere i hende, end hun havde været klar over. Han havde igennem hendes barndom domineret hende, talt ned til hende, lyttede ikke til hende, og det var ikke blevet bedre med tiden. Tværtimod. Han var hidsig og stammede ganske voldsomt, mere end hende og han havde aldrig søgt hjælp, så hun var vokset op med en overbevisning om, at stammen ikke var noget man tog sig af. Det påvirkede hende så meget, at hun startede med at græde, allerede da hun nævnte det! 

Derfor besluttede vi, at sessionen skulle handle om forholdet til hendes far. 

Vi vendte blikket tilbage mod den sidste situation, hvor de havde haft en tvist. Og denne gang brugte jeg NLP-coaching, hvor hun ikke behøvede at gå i dyb trance, men være i let trancetilstand; der hvor du åbner og lukker øjnene et kort øjeblik og kun mærker ubehaget kortvarigt.

Hun havde haft en tvist bare et par dage før. Men hun var urolig. Hun var bange for at gå ind i det, fordi hun fornemmede, at det ville blive svært.

Heldigvis kunne vi ved hjælp af fokus på dybe vejrtrækninger og en kropsscanning få hende så afslappet, at hun fik mod til at gå ind i mindet omkring konflikten.

Hendes underbevidsthed tillod hende at komme lidt frem og tilbage i tiden. Undervejs mødte hun også situationer, hvor hendes mormor var på banen, en person, der stod hendes hjerte nær, og som var en stor støtte igennem hendes liv og stadig var. Hendes gode tætte veninder blev også en bevidsthed, hun opdagede under sessionen. Det var dem, hun tog fat i, når hun havde det svært, især efter et besøg hos far og mor.

Efter sessionen var hun glad, afslappet og lettet.

Hun spurgte ind til, om hendes stammen ville blive mindre med tiden, og jeg bad hende om at mærke efter, om hendes stammen fyldte så meget, som den tidligere havde gjort, og om hun selv troede på, at det nok skulle blive bedre med tiden. Det mente hun bestemt.

Vi aftalte, at hun kunne fokusere på, at mormor og hendes veninder var et stærkt aktiv i hendes liv, og at hun ikke var alene. At hendes mod til at tage fat i sin stammen, og ikke lade sig styre af faderens overbevisninger og dominans består i, at hun er særlig sensitiv stærk, god til at mærke efter og være ærlig, når noget er svært. Det er styrker, som hjælper hende i hverdagen, og som hun nu har fået mere fokus på, så hun kan bruge dem fremadrettet.

Hun var ved godt mod, da hun gik herfra.

En uges tid efter sessionen fik jeg denne besked:

Hej igen Tina

Jeg synes, det var virkeligt rart sidst, selvom det var ubehagelige følelser, vi havde gang i, og i forhold til min far kan jeg mærke en mere ligegladhed i forhold til, at jeg ikke tager diskussioner, ligesom vi snakkede om, og at jeg støtter mig mere op ad mine veninder, fordi det er der, jeg får mest ro og støtte fra, føler jeg.

Og så kan man stille sig selv det spørgsmål.

Hvad er vigtigst?

– at hun kommer af med sin stammen nu og her, eller at man giver det tid?

Vi har teknikker og værktøjer og viden, men hver enkelt klient er et individ, og det skal der også tages hensyn til. I det her tilfælde skal der skrælles andre lag af, før kernetraumet bliver fjernet. Hvis hendes stammen da er kernen, det kan vi måske sammen sætte spørgsmålstegn ved. Fra videnskaben ved vi, at det er et symptom på brud i den flydende talestrøm og blokering, at det kaldes en multifaktoriel lidelse, da det skyldes flere forskellige faktorer.

Hvorfor ikke bare få det til at stoppe med en session?

Tja, det er lykkedes flere gange når jeg har hjulpet personer med at holde op med at ryge, afhængighedstrangen er væk, og personen kan gå ud af døren med en positiv oplevelse.

Den form for terapi har jeg udført flere gange, både mod rygetrang, en, der sov dårligt om natten, en, der snorkede, og en, der havde angst på grund mistanke om kræft samt en, der skulle til en svær samtale med chefen, hvor vedkommende skulle opsige sin stilling og vidste, at chefen ville sætte sig på tværs. 

Men min erfaring som terapeut er, at du har et liv med rygning, og nu skal du i gang med et liv uden rygning. Du snorkede, og nu skal du vænne dig til, at du ikke længere snorker, du blev konfronteret med en diagnose som kræft, og nu skal du leve videre med viden om, at den kan komme igen, og efter, du har sagt op, skal du starte i nyt job med en ny chef. 

Så jo, det kan lykkedes! 

Måske kender du nogen, hvor det er lykkedes at komme af med deres rygetrang, stoppe med at stamme, holde op med at spise sukker etc. efter en session? 

Men jeg oplever også, at klienterne kan komme retur eller finder en anden form for terapi eller hjælp, der kan hjælpe dem videre, hvis vi ikke allerede fra start af aftaler et forløb.

Min erfaring er som i det her tilfælde med pigen, der stammer, og andre rygere, at det for det første er et kæmpe skridt at anerkende, at de har et problem og bede om hjælp. Rygeren kan være bange for at tage på i vægt eller måske have tillidsproblemer, fordi de har løjet over for familiemedlemmer om, at de røg, fordi de var flove over deres misbrug, og fordi de har stoppet flere gange, men er faldet i. De føler skyld og skam, når de falder i igen og igen. Og de følelser forsvinder ikke altid efter en gangs terapi.

Terapi er ikke et quickfix!

Der er noget svært, de skal face, og her har de brug for en professionel.

Derfor åbner jeg altid op for muligheden med en afdragsordning eller anden individuel aftale, da både unge mennesker, og andre kan stå i en økonomisk presset situation, hvis både klient og jeg bliver enige om, at der skal flere sessioner til, end fokusere på at få vedkommende hurtigt videre. Jeg sammenligner et forløb med den relation, du også har til din frisør, tandlæge, læge, psykolog etc. Du opbygger tillid til personen og har gensidig kemi. 

Det er ikke anderledes for mig, hvis du vælger mig som din terapeut. Vi to opbygger også en professionel relation over et længerevarende terapiforløb med fortrolighed og tavshedspligt.

Men bevares, en enkelt session kan også være banebrydende for en klient. Det oplever jeg også!

Så hurra for alsidighed.

Tilbage til pigen der stammer:

Januar 2023. Hun ringede for et stykke tid siden og fortalte, at hun var ved at flytte til en ny by, havde skiftet job og følte, at hendes liv var ved at ændre sig, til det bedre. Hun var glad, men stadig bekymret for sine forældre og deres helbred, som ikke altid var for godt. men hun fornemmede, at hun var ved at kappe navlesnoren, og det var vigtigt stadig at fokusere på at sætte sig selv i centrum.

Det var alt fra denne klientcase. Det er altid dejligt, når klienten vender tilbage med en tilbagemelding, uanset om den er positiv eller andet, fordi på den måde bibeholdes tilliden og kontakten.

Måske det kan hjælpe dig og andre, hvis du eller andre i din omgangskreds oplever samme problemstilling. Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har kommentarer eller spørgsmål.

Kære læser

Hvis du gerne vil vide mere om at stamme, og hvilke muligheder der ellers er i forhold til det område, så kan jeg anbefale stammeforeningen. Hvis du stammer eller har nogen i din omgangskreds, der gør, som ønsker terapi, så er du også velkommen til at kontakte mig. Sammen kan vi finde den bedste løsning for dig. Kontakt mig på tlf. 2118 1351 eller send en e-mail: tina@nurby.dk

Juni 2023

For et stykke tid siden talte jeg med en ung mand på 18 år. Han er opvokset i plejefamilier, og lad mig sige det klart og tydeligt, han har fuldstændig mistet troen på, at de voksne passer på ham. Hele hans liv har været præget af svigt og utryghed.

I dag er han er godt sted, god plejefamilie, der giver ham tryghed men… Nu kommer vi til hans angst og fobier, og dem har han mange af. Forståeligt nok!

Han er bange for mennesker, han har en ekstrem socialfobi.

Han ved ikke, hvordan han skal agere sammen med andre mennesker (bliver nervøs i store menneskemængder, usikker, når han møder nye mennesker). Så meget, at han bliver bleg, ryster indeni, bliver tør i halsen, mister fokus, hjertet slår hurtigt. Han har allermest lyst til at løbe væk. Men han fryser.

Frys-tilstanden er den tilstand, de fleste kommer i, når de bliver overvældet eller bange. En helt almindelig reaktion. Han vil gerne være politimand, men hans logiske hjerne fortæller ham, at det kan han ikke, fordi han ikke er god til at tale med mennesker og ikke ved, hvordan han skal bryde den overbevisning.

I hans hverdag forsøger han at skjule det ved at være god til at argumentere, klog og dygtig til alt, der er logisk. Alt det, der er ulogisk, forsøger hans hjerne hele tiden at overbevise ham om, er ulogisk, og kan den ikke det, så afviser han det som enten dumhed eller noget, der er tosset eller mærkeligt.

Nu mit spørgsmål til dig

Er det hans underbevidsthed, der hjælper ham, og i så fald hvorfor?

Eller lad mig uddybe spørgsmålet: – Tror du, han kan blive politimand en dag, forfølge sin drøm?

Mit svar er til begge ja og ja!

Uanset hvilken baggrund, du kommer fra, uanset hvilken historie, du bærer på, og uanset hvilke diagnoser, du får, kan du få hjælp.

Du skal bare finde den rigtige for dig.

Din underbevidst passer altid på dig med en positiv intention.

Det er bare ikke altid, den gør det, som du forventer det. Lad mig give dig lidt flere eksempler fra den unge mands baggrund.

Lad os gå ud fra, at han gennem sin opvækst i forskellige plejefamilier har mødt mange forskellige instanser, folk fra kommunen, psykologer etc. Hans grundsten er blevet taget fra ham, hans mor og far og søskende. Jeg siger ikke, at de har været dårlige for ham, jeg opremser bare fakta. Hans forhold til mennesker er i alarmberedskab. Hans krop og sind er på vagt.

Hvad gør hans underbevidsthed derfor, den beskytter ham. Tilstand. Social angst. Social fobi.

Hver gang, han møder nye mennesker, går underbevidstheden i gang med at larme…

” Pas nu på dig selv, de kan være farlige, pas nu på, de kan fjerne dig, pas nu på, du ved aldrig, hvor du har dem… osv. Du kan ikke stole på dem. ”

Alle parader er oppe. Hans underbevidsthed arbejder på fuldt tryk.

Hvad kan man så gøre for at hjælpe, hvis man møder en, der oplever social angst?

– Være der for vedkomne

– Spørg, om der er noget, de har brug for lige nu

Som regel gør jeg det, at jeg beder dem om at tappe på sig selv. Altså EFT-teknikken.

Jeg har flere gange i mit liv siddet over for en, der pludselig begyndte at græde eller hyperventilerede.

Senest en ung kvinde, der skulle ud at flyve.

Hun fik pludseligt et angstanfald, og tårerne løb ned ad kinderne. Jeg bad hende begynde at tappe og sætte fokus på sin vejrtrækning.

Og i løbet af et par minutter begyndte hun at tale, fortælle, at hun havde haft et skænderi med sin mor kort før, og så pludseligt ud af det blå kom angstanfaldet.

Hun forbandt det selv med flyveturen, men da hun mærkede efter, fortalte hendes underbevidst hende, at hun var ked af det.

I bund og grund handlede det om, at hun skulle på ferie med sin far, og hendes mor var vred og frustreret.

Den vrede lod hun gå ud over sin datter, der så endte i et skænderi med sin far og måtte løbe indenfor.

Her mødte hun så mig, og heldigvis for hende tog jeg notits af det og bad hende mærke efter, hvad det egentligt handlede om.

Bagefter fik jeg at vide, at flyveturen var gået godt, og hun havde nydt den.

Angstanfaldet var stoppet.

Men med min erfaring, nok kun for en kort stund. Kun indtil næste gang, hun ender imellem mors og fars frustrationer. Hendes angst er et symptom på en skilsmisse, hvor hun er i midten. Og så længe hun ikke er opmærksom på det, får det stoppet, så vil angstanfaldene fortsætte. Den dag, hun begynder at sige fra, kan angstanfaldende blive mindre for helt med tiden at forsvinde.

Fordi, som jeg sagde, så er angst kun en tilstand, et symptom på, at noget er galt.

Tilbage til EFT- teknikken.

I sådan en situation beder jeg pigen om at slå kanten af håndfladerne sammen, imens jeg stille og roligt spørger ind til, hvad hun mærker lige nu.

Som regel går der kun et par sekunder, så mærker hun, at kroppen slapper af. Det gjorde der også her. Og hun kan tænke normalt igen. Og så aftager angstanfaldet. Du kan gøre det både med lukkede eller åbne øjne. Som regel mærker du det mere intents, når du lukker dine øjne, imens du tapper videre.

Igen, roligt og med en imødekommende adfærd. Hun har brug for at vide, du er omsorgsfuld. Når hun så tapper, beder jeg igen om, at hun beskriver, hvad hun oplever, lige nu, i kroppen. Hvilke tanker der er. Så falder hun til ro. Nu lytter hun til underbevidstheden. Nu lytter hun til sig selv.

Midt i socialangsten er symptomerne typisk, hjertebanken, tør hals, tårer, der render, følelsen af at skulle besvime, etc. Og det er helt normalt, kroppen og sindet prøver at hjælpe til.

For personen, der oplever dette, kan det være ganske forfærdeligt, skamfuldt og ubehageligt.

Men, når du så mærker efter, lytter til dig selv, så kommer svaret indefra, fra underbevidstheden. Der bliver sat ord på, og du kan nu gøre noget ved det!

Så det bedste, du kan gøre i den situation for at hjælpe en person med angstanfald, er bare at være der. Vise dem, at du ser og hører det, der sker. Du behøver ikke sige noget. Tilstanden er ikke kronisk. Afvent, at personen falder til ro, og når og hvis personen er klar, tag gerne fat i en hånd og vis, du giver omsorg. Hvis du har mod på det, kan du altid tappe vedkommende let på hånden og bede dem sætte fokus på vejrtrækningen. Fortælle dem, at alt er okay, de er okay, og at du er der!

Tro mig, du kan blive overrasket over, hvordan du kan få personen til at falde til ro.

Er det dig selv, der får et angstanfald, så prøv næste gang at tappe på dig selv.

Du kan evt. bare sidde og slå let med en enkelt finger på din ene håndflade, eller du kan, som jeg har beskrevet,  tappe dine håndflader sammen.

Er du sammen med en masse mennesker, så gå ud på toilettet og gør det!

Sæt dig et sted, hvor du kan være alene, og tap på dig selv. Luk dine øjne og fokusér på tappingen. Fortæl dg selv – jeg er okay. Gentag gerne, indtil du falder til ro. Jeg er okay, jeg er okay, eller hvad der nu falder dig ind. Og hvis du kan, sæt så fokus på din vejrtrækning. Se om du kan trække vejret i langsomme og lange ind- og udtrækninger, og hvis du kan, så prøv at lukke dine øjne og forestil dig noget dejligt. Noget, der giver dig glæde, ro, og som du kan lide. Imens du mærker, hvordan du godt kan falde til ro, igen.

Du er okay!

Bliver det ved og værre og værre med tiden, flere gange om ugen, dagen, så er mit råd til dig. Søg hjælp. Det er en tilstand, og et symptom på, at der er noget galt. At du skal kigge indad. Der er noget, du skal tage dig af. Så lover jeg dig, at det kan du godt! Der er hjælp at få! Også til dig.